Beskrivelse
‘Bananas’ er en af Kasper Købkes morgentegninger – det vil sige, en af de tegninger som Købke ofte bruger sin første vågne time på.
En enkelt time for at starte dagen på allerbedste vis med blyanten i hånden foran tegnepapiret – en podcast eller lydbog kører i baggrunden, og kaffens velduftende damp finder vej til næsen. Ganske enkelt en perfekt pause inden dagens arbejde og gøremål banker på døren.
Morgentegningernes primære formål er at starte dagen på bedste vis, ved at skabe mental ro hos Købke med en tegning, hvor blyanten har frit spil – ingen regler, ingen afgrænsning – blot afslapning.
’Bananas’ er tegnet henover mange mange morgener og i det tempo, der passede Købke den enkelte morgenstund.
Specifikationer
- ‘Bananas’ – Morgentegning
- Format: 42 x 29,7 cm (uden ramme)
- 190g Epson Watercolor Radiante White – 9-farvet tryk på Epson Stylus Pro 11880 (1440 dpi), der får Købkes hyper-detaljeret blyantstreg til at fremstå på allerbedste vis.